Hår & Makeup

Det bedste tip til en klumpet øjenskygge

IZANEL Hår & Makeup Artist

Er du en af dem hvis øjenskygge klumper?
Her hvad du kan gøre ved det og min TOP 3 liste over øjen primere som du kan bruge.

 

Gennem mine mange år som hår- og makeupartist har jeg haft lejlighed til at afprøve et bredt udvalg af produkter. Nogle af mine uundværlige favoritter, som altid indgår i min makeup-kollektion, er makeup primers, som jeg elsker og sandsynligvis altid vil have med i min samling.

I denne blog deler jeg disse favoritter med dig, men først vil jeg give dig et godt tip, der vil sikre, at din øjenskygge forbliver på plads uden at klumpe eller samle sig på øjenlåget.

Jeg garanterer, at det vil holde.

STEP BY STEP GUIDE
For at slippe af med øjenskygge der klumper.

Hvordan forhindrer du øjenskyggen i at danne lange linjer på øjenlågene

 

Der er flere måder at løse dette specifikke problem på, men her er den mest enkle tilgang:

  1. Begynd med at påføre en øjenprimer på renset og fugtet hud, der allerede er påført dagcreme. Sørg for at fordele primeren jævnt over hele øjenlåget ved hjælp af dine fingre. Øjenprimere findes i forskellige mærker, og på bloggen vil vi nævne nogle af mine personlige favoritter.
  2. Brug en pudderkvast til at påføre en transparent pudder. Dup i din pudder og bank så kvasten let på håndryggen, for at fjerne overskydende pudder, så du ikke får for meget på øjenlåget.
  3. Dup derefter pudderet fra kvasten på dit øjenlåg. Forestil dig, at du indkapsler laget af primer med pudder. På den måde opbygger du lag for lag, der sidder tæt sammen.

Nu kan du begynde at eksperimentere med dine øjenskygger.

Jeg kan forsikre dig om, at dette vil holde hele dagen, uanset hvilken type øjenlåg du har.

Urban Decay

En lille dråbe af denne primer er et sikkert valg for en holdbar makeup.
Det bedste ved denne primer er at der er en smule pigment i, det betyder at den allerede ved første lag udjævner hudtonen.

Stay Don't Stray Eyeshadow Primer

En blid og cremet primer som med et let strøg hen over øjet gør en forskel.
Denne er også let pigmenteret i en hudfarvet tone og udjævner smukt på øjenlågene.

En øjenskygge som Primer
MAX Paint Pot

Min ultimative favorit er MAC Paint Pot. Dets konsistens er en anelse mere kompakt, og det fås i forskellige farver, hvilket faktisk gør det til en øjenskygge i sig selv.( det er faktsik en øjenskygge :-)) Gennem mange år har jeg imidlertid anvendt det som en primer, og det er en klar favorit for mig. Dets konsistens er perfekt afbalanceret og hverken for fedtet eller tør, hvilket betyder, at du også kan undgå at skulle bruge pudder, som jeg beskrev i min tidligere vejledning. Jeg vil opfordre dig til at afprøve dette, og det bedste er, at du måske endda kan bruge det alene som din øjenskygge